Dansk Carport System har i en lang årrække produceret praktiske og trendy rygeskure til forskellige formål. Det gælder både til offentlige områder, men det gælder også til private firmaer, hvor ikke-rygere ikke skal generes af røg. Og selvom vi er mest kendt for at opføre carporte og terrasser, kan vi altså også byde ind med masser af ekspertise og know-how, når det kommer til rygeskure og lignende projekter.
 

Ønsker man at skabe de bedste rammer for virksomhedens eller ejerforeningens rygere, så vil et rygeskur være en god løsning. Vi har efterhånden stået bag rigtig mange forskellige rygeskure, som har fundet vej til blandt andet boligområder, virksomheder, institutioner og gader rundt omkring i landet. Derfor kan vi også hjælpe dig med at opfylde ønsket om et rygeskur, uanset hvor skuret skal bruges.
 

ET RYGESKUR ER EN GOD INVESTERING FOR ALLE

Et rygeskur gavner ikke kun rygerne. Det gavner også ikke-rygerne, idet de ikke skal være bange for at blive udsat for passiv rygning, da alle rygerne fremadrettet vil stå samlet ét og samme sted. Dermed bliver der plads til alle, hvilket kan forhindre en masse udfordringer.
 

Som ryger er man formentlig vant til at skulle ryge i alt slags vejr. Det er dog ikke ensbetydende med, at man nyder at ryge en cigaret, når regnen siver ned fra himlen. Derfor vil de fleste rygere helt sikkert sætte pris på at kunne stille sig ind i et rygeskur, hvor man kan trække lidt luft uden at skulle være bange for at blive helt våd eller blæst omkuld. Her kan man nemlig stå tæt ved et askebæger i læ for vind og vejr.
 

OPLEV EN VERDEN AF RYGESKURE

Vi hjælper dig glædeligt med at finde den rette løsning, hvad enten du hælder mest til et lukket rygeskur eller en mere åben løsning. Det meste er nemlig muligt, når du benytter Dansk Carport System. Står du derfor og har brug for vejledning og sparring, så må du hellere end gerne kontakte os. Vi hjælper gerne med alt fra idé til implementering, og vi tilbyder endda skræddersyede løsninger via opmåling. Det er nemlig i både vores og din interesse, at du får det bedste rygeskur til formålet.
 

Uanset om du vælger den ene eller anden type rygeskur, så kan vi garantere, at du får leveret et kvalitetsskur, idet vi kun arbejder med kvalitetsmaterialer. Har du i øvrigt brug for hjælp til monteringen, så kan vi naturligvis også hyres til dette.
 

OPLEV EN VERDEN AF RYGESKURE

Hvor mange pladser er der i et rygeskur?

Der kan være forskel på rygeskur til rygeskur, når det kommer til antal pladser. Hos Dansk Carport System tilbyder vi skræddersyede løsninger. Skal du eksempelvis bruge et rygeskur til dit firma, hvor der er mange medarbejdere, så kan vi sagtens lave et skur, der passer til formålet.
 

Hvilke krav er der til et rygeskur?

For ikke at blive anset som “indendørs”, må et rygeskur ikke have tag og vægge til alle sider. Der skal som udgangspunkt være mulighed for, at røgen kan fjernes af naturlige udendørs luftbevægelser. Så længe der er tale om et udendørs rygeskur og ikke en indendørs rygekabine eller rygerum, så er der ellers ikke særlige regulativer.