Overdækning til hoveddør – også bare kaldet en døroverdækning – er en meget eftertragtet løsning blandt boligejere. Du har nu også mulighed for at få glæde af denne løsning.
 

Ønsker du også at udstyre din hovedindgang med en praktisk overdækning, så vil vi meget gerne fortælle mere om, hvad vi kan tilbyde. Vi har nemlig designet og fremstillet rigtig mange af disse overdækninger gennem tiden. Det har vi vel at bemærke gjort for både private og erhverv.
 

Få en praktisk overdækning til din hoveddør

Misunder du de af dine naboer, som kan stå i læ for regn og slud, mens døren låses op, så skal du være bekendt med, at du også kan få denne fremragende løsning. Det kræver blot, at du fortæller os om dine krav og ønsker, så vi kan tegne din nye overdækning og i samme anledning lave et tilbud til dig. Dansk Carport System har længe gjort sig i fremstilling og montering af døroverdækninger, hvorfor vi er de rette til at varetage dette projekt.
 

Den populære døroverdækning bliver hovedsageligt valgt pga. dens praktiske egenskaber. Overdækningen vil nemlig først og fremmest gavne dig i hverdagen, da du kan stå i tørvejr, når du lige skal finde husnøglen frem. Ligeledes vil den komme dine gæster til gode, idet de slipper for at blive våde, når de venter på, at døren bliver åbnet. Da det regner omkring 179 dage om året, er det ikke så besynderligt, at flere og flere danskere vælger at investere i denne form for overdækning. Der er jo ingen grund til at blive mere våd og kold end højst nødvendigt.
 

Kontakt os i dag

   

Overdækning til hoveddør – Giv huset et enestående førstegangsindtryk

Man behøver ikke at udføre en større renovering for at give huset et godt førstegangsindtryk. Faktisk kan man blot nøjes med at investere i et stilfuldt og praktisk indgangsparti i form af døroverdækning. Dog er det selvfølgelig altafgørende, at overdækningen stilmæssigt passer til huset, så det ikke ser malplaceret ud. Med vores erfaring i branchen er vi ikke et sekund i tvivl om, at vi kan designe og producere en overdækning, som vil passe til netop dit hus, hvad enten det drejer sig om et ældre bindingsværkshus eller en nyere murermestervilla.
 

Beslutter du dig for at investere i døroverdækning, så bør du overveje, hvordan overdækningen skal se ud. I øjeblikket mærkes der en stor interesse for overdækninger med buet facon, men det er selvfølgelig også muligt at få en flad overdækning. Som du kan se ud fra vores eksempler, tilbyder vi det hele. Bemærk at alle vores døroverdækninger er skræddersyet efter kundens ønske. Derfor behøver du ikke at stille dig tilfreds med en standardløsning. Du kan lige så godt gå efter det unikke og personlige.
 

Bemærk at døroverdækningen ikke kun beskytter dig og dine gæster mod regn og slud. Den beskytter rent faktisk også din dør mod vand og fugt. Det er derved muligt at forlænge hoveddørens levetid betydeligt, idet risikoen for at der opstår fugt e.l. mindskes betydeligt med denne overdækning. Investeringen vil derved - i princippet - kunne tjene sig selv hjem.